Templiner Wiesenhof: Minder om højtidelige gange og forandring

Veröffentlicht:

Von:

I den rolige Templin blev en interessant diskussion i samfundet for nylig fremkaldt, minderne fra en populær restaurant, "Wirtshaus Wiesenhof". Disse diskurser er en del af en større tendens, hvor historiske steder i regionen nyligt er oplyst. Læsere af Uckermark Kurier mødtes for at udveksle ideer om historien om ”Wiesenhof” -pensionatet og til at reflektere over fortiden af ​​den engang blomstrende cateringvirksomhed.

Et tilbageblik på Wiesenhof

KRAD har været et centralt kontaktpunkt for Templin-befolkningen i mange år. Klaus-Dieter Kleiß, der fejrede sit 25-års bryllupsdag der i 1992, husker levende gæstfriheden hos Binkow-familien, der drev restauranten. "Vi var helt tilfredse", Kleiß beskriver datidens ceremonielle atmosfære. En særlig mindeværdig hukommelse er spiraltrappen, gennem hvilken servicepersonalet bragte mad og drikke til de øverste områder af restauranten.

En betydelig opsætning

Ud over fejringerne repræsenterede tavernaen et vigtigt socialt mødested. Rejsedriver som Siegfried Adolph mødtes der regelmæssigt for at diskutere professionelle emner, der viser, hvor dybtgående rollen som et cateringinstinkt er forankret i samfundet. "Det handlede om serviceforordningen, der blev drøftet," sagde Adolph. Sådanne møder fremmer ikke kun udveksling blandt kolleger, men styrker også båndet i samfundet.

Fra tradition til innovation

Wiesenhof drives i øjeblikket af Sven og Steffi Heussen, der vendte tilbage til regionen i 2012 i Namibia og overtog pensionen fra Binkow-familien. Din tilgang til at fremme individuel turisme og konceptet "Bed & Breakfast" viser en spændende ændring i brugen af ​​området. "Vi har fuldstændigt renoveret og renoveret immobile," forklarer Sven Heussen og tilføjer, at de også betjener en bådudlejning på kanalen.

Et sted for minder

Historien om Wiesenhof stammer tilbage til 1920'erne, da byarkitekten Carl Schneider erhvervede ejendommen. Denne historiske baggrund øger den følelsesmæssige forbindelse, som templinerne har til dette sted. Carl Schneider, onkelen til Egbert Binkow, understregede de smukke minder i en aktuel samtale: "Vi havde en god tid i vores restaurant og hilste alle vores tidligere gæster".

Diskussionerne om Wieshaus Wiesenhof demonstrerer ikke kun vigtigheden af ​​traditioner i samfundet, men også, hvor vigtigt det er at fortsætte med at bevare sådanne historier og videregive dem til kommende generationer. Erindringerne fra de lange år i tavernens liv kunne også tiltrække nye besøgende i fremtiden og styrke den kulturelle arv i regionen.