Trumps nedskæringer: Klimaforskning i krise – hvad nu?

Trumps nedskæringer: Klimaforskning i krise – hvad nu?

I skyggen af ​​de politiske forandringer i USA har klimaforskningen lidt et alvorligt tilbageslag. For et år siden blev Donald Trump genindsat som præsident, og siden da har hans administration skåret massivt på klimaforskningen. Denne udvikling vækker stor bekymring blandt mange forskere, da vigtige forskningsfaciliteter nu er blevet lukket, og finansieringen er drastisk reduceret. Virkningerne af disse tiltag mærkes ikke kun af USA, men også af internationale forskningsnetværk.

Et centralt eksempel på disse besparelser er lukningen af ​​National Center for Atmospheric Research (NCAR) i Colorado, en facilitet, der har forsket i vigtige emner som vejr- og klimamodeller og luftkemi siden 1960'erne. srf.ch fremhæver, at NCAR har ekstremt kraftfulde supercomputere, der er af stor betydning for mange forskningsprojekter verden over. Deres lukning kan i væsentlig grad påvirke kvaliteten af ​​klimaprognoser, da instituttet leverer vitale data til IPCC's globale klimarapport.

Konsekvenser for videnskaben

De drastiske nedskæringer og lukninger fører ikke kun til en udvandring af data og modeller, men også et fald i forskningsaktiviteten i USA. Forskere får stadig sværere ved at samarbejde internationalt, mens en risikofaktor i form af immigrationsmyndigheder komplicerer situationen yderligere. Internationale videnskabsmænd er tilbageholdende med at rejse til USA, og amerikanske videnskabsmænd står over for bureaukratiske forhindringer, der gør det vanskeligt at rejse til udlandet.

Jule Könneke fra Videnskab og Politik fonden understreger, at klimaforskning ses som en kilde til legitimitet for klimapolitikken. Det handler åbenbart ikke kun om videnskabelige resultater, men også om den politiske brug af disse data. Bjorn Stevens er kritisk over for USA's udtræden af ​​internationale organer og den dermed forbundne risiko for svindende samfundssamarbejde inden for klimaforskning. Usikkerheden og uklarheden omkring tilladelser og kontrakter undergraver yderligere fundamentet for fremtidige forskningsprojekter. tagesschau.de rapporterer også, at datahullerne nu fører til mindre pålidelige klimascenarier.

Internationale reaktioner og påvirkninger

For at modvirke den forestående mangel på klimadata gemmer europæiske institutter som Alfred Wegener Institute allerede historiske klimadata fra USA på deres platforme. Nye midler stilles til rådighed af den tyske forskningsfond til projekter, der skal sikre den fortsatte eksistens af vigtige data. I et interview med tagesschau.de understreger Stevens relevansen af ​​at sikre klimadata som en væsentlig verdensarv for menneskeheden.

Trump-administrationens økonomiske indvirkning på videnskaben er i øjeblikket under stort pres, og usikkerheden om fremtiden er til at tage og føle på. Vil privat finansiering i tilstrækkelig grad kunne erstatte offentligt finansieret forskning, eller står videnskaben over for en større omvæltning? I denne situation er mange forskere bekymrede for, at en hel generation af forskere kan gå tabt, hvis tendensen fortsætter, og færre unge ønsker at give forskningen en chance.