Klimafinansiering: Merz bliver kritiseret - Tyskland spilder sit ord!

Klimafinansiering: Merz bliver kritiseret - Tyskland spilder sit ord!

Den internationale klimakrise presser på, men Tyskland lever ikke op til forventningerne på klimafinansieringsområdet. På det forberedende topmøde til klimakonferencen i Belém fremlagde kansler Friedrich Merz (CDU) ikke konkrete tal om økonomiske bidrag til klimabeskyttelsesforanstaltninger. Et stærkt signal så anderledes ud, da Merz undlod at afgive bindende tilsagn til Tropical Forest Forever Facility (TFFF) og global klimafinansiering, som f.eks. fr.de rapporteret. Det er her, Greenpeace kommer i spil og kritiserer den forspildte mulighed for at give et stærkt afsæt til de kommende forhandlinger med et klart økonomisk engagement.

Tysklands ambitiøse klimamål, som blev formuleret på G7-topmødet i 2021 under Angela Merkel, giver årlige klimafinansieringsbeløb på omkring seks milliarder euro. De nuværende estimater fra initiativet "German Climate Financing" viser dog, at disse midler ikke vil overstige 5,3 milliarder euro i 2023 og reduceres til maksimalt fem milliarder euro for 2026. Jan Kowalzig fra Oxfam rejser bekymring for, at en sådan reduktion kan true tilliden mellem udviklede lande og lavindkomstlande.

Klimabeskyttelse som bekæmpelse af fattigdom

Føderale udviklingsminister Reem Alabali Radovan (SPD) understreger, at klimabeskyttelse er tæt forbundet med kampen mod fattigdom. Effekterne af klimaændringer er særligt ødelæggende for fattigere befolkninger, som illustreret af skaderne forårsaget af orkanen Melissa. Efter hendes mening kunne investeringer i vedvarende energi ikke kun sikre økonomisk velstand, men også styrke Tysklands konkurrenceevne.

Situationen er ikke kun en national udfordring, men passer også ind i den internationale kontekst. Ifølge Parisaftalen skal den globale temperaturstigning begrænses til under 2°C, med det formål om muligt ikke at overstige 1,5°C. Dette kræver omfattende tilpasningstiltag og styrkelse af modstandskraften over for konsekvenserne af klimaændringer. Ifølge Climate Policy Initiative kræves der anslået 8.000 milliarder dollars i årlige investeringer til klimabeskyttelse i 2030. En stor del af disse penge skal rejses af udviklings- og vækstlande, som ofte har meget få egne ressourcer.

Opbygge eller miste tillid?

De industrialiserede landes løfter om økonomisk at støtte udviklings- og vækstlande kommer fra FN's rammekonvention om klimaændringer fra 1992 og artikel 9 i Paris-aftalen. Allerede i 2009 blev der sat et finansieringsmål på 100 milliarder amerikanske dollars om året i 2020 på klimakonferencen i København, som blev forlænget i Paris i 2015 frem til 2025. Ikke desto mindre blev dette mål først nået i 2022, hvilket i høj grad påvirkede tilliden til den internationale klimafinansiering i disse lande. Det "New Collective Quantified Goal" (NCQG) forhandles i øjeblikket på klimakonferencen i 2024 i Baku (COP 29), som har til formål at fordoble betalingerne til 300 milliarder dollars årligt inden 2035.

Tiden er ved at løbe ud, og eksperter som Martin Kaiser fra Greenpeace kræver klare økonomiske tilsagn fra Merz på tidspunktet for konferencen. Ellers kan Tyskland bringe sit internationale omdømme som en pålidelig partner i klimabeskyttelse i fare. I tråd med EU's Sustainable Finance Strategy, der har til formål at kanalisere midler til mere miljøvenlige projekter, skal kursen sættes nu.