Moore som klimabesparer: Hvordan landmænd kan drive landbrug uden CO2-udledning

Moore som klimabesparer: Hvordan landmænd kan drive landbrug uden CO2-udledning

Tørveområder er ikke kun fascinerende naturområder, men også afgørende aktører i kampen mod klimaforandringerne. Det har Henning Voigt, der driver et økologisk landbrug nær den østtyske kyst, erkendt det siden 1996. De 350 hektarer af hans ejendom er for det meste meget våde græsarealer rigt på moseplanter. Disse planter har potentiale til at lagre CO2, men de færreste landmænd er opmærksomme på dette og udnytter de muligheder, som tørvearealer giver.

I Tyskland er kun 2% af de tidligere moser i en næsten naturlig tilstand, hvilket er ret lavt i betragtning af de globale gennemsnitsværdier. Dræningshastighederne er også alarmerende høje. Omkring 7 % af det landbrugsbrugte areal i Tyskland er tidligere hedeområder, som dog forårsager næsten 40 % af landbrugets drivhusgasemissioner, ifølge DW-rapporter. Hvert år drænes næsten 500.000 hektar tørvejord, hvilket fører til frigivelse af CO2 og dermed fremmer den globale opvarmning.

Genbefugtning som nøgle

En del af løsningen kunne ligge i at genbefugte tørvearealer. Størstedelen af ​​drænede tørvearealer er i Europa, hvor forskellige projekter og initiativer har til formål at genvinde disse værdifulde økosystemer. Voigt er selv involveret i dette område, blandt andet gennem et samarbejde med Otto-Versand, der ønsker at bruge hedeplanter til bæredygtig emballage.

Begrebet paludikultur, dvs. landbrug i hedeområder, bliver i stigende grad diskuteret som en nøgle til bæredygtig udnyttelse af disse områder. Selvom det ikke er udbredt, viser indledende projekter lovende tilgange ved at bruge moseanlæg til at generere energi eller til at producere bygge- og isoleringsmaterialer. Paludi-kataloget hjælper med en tydelig liste over produkter og tjenester inden for paludikultur.

Politisk støtte og forfremmelse

Politik er også nødvendig for at fremme genvædning af tørvearealer. Miljøministeriet og Landbrugets Pensionsbank arbejder på en ny finansieringsvejledning, der skal støtte landmændene i at implementere den. En føderal-statsaftale fra 2021 foreskriver, at alle hedeområder skal forvaltes så fugtige som muligt inden 2050.

Spørgsmålet om drivhusgasemissioner i landbruget diskuteres også internationalt. I Danmark er der for eksempel planer om at sætte en pris på landbrugets udledning for at skabe incitamenter til at reducere udledningen. Forslagene inkluderer faste købskontrakter for produkter fra paludikultur samt mere frihed for landmænd til at eksperimentere med at genbefugte deres jord.

Sammenfattende: at genoplive heden er en udfordring, der kræver meget engagement og opfindsomhed. Men der er adskillige måder at gøre en reel forskel i klimabeskyttelsen.