COP30 klimakonference: Brasilien i fokus – kan redde verden?

COP30 klimakonference: Brasilien i fokus – kan redde verden?

Om få dage er tiden kommet: FN's klimakonference 2025 åbner dørene fra den 10. til den 21. november i Belém, hovedstaden i den brasilianske delstat Pará. Repræsentanter fra 196 FN-lande, herunder talrige videnskabsmænd, journalister og ngo'er, vil mødes for at diskutere det stadig mere presserende spørgsmål om global opvarmning og forbruget af drivhusgasser. Denne konference er særlig vigtig, fordi den som COP30 markerer det 30. møde siden det første klimatopmøde i Rio de Janeiro i 1992, hvor rammekonventionen om klimaændringer (UNFCCC) blev underskrevet. Siden da er der løbet meget vand ned ad Amazonas – og de ændringer, det har medført, gør klimabeskyttelse desto mere presserende.

Nylige rapporter viser, at den globale gennemsnitstemperatur i 2024 allerede var 1,6 grader over det førindustrielle niveau. Derfor vil et af hovedmålene med konferencen være at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 grader celsius for at undgå katastrofale konsekvenser for miljø og landbrug. På dette tidspunkt vil ikke kun de seneste års fremskridt blive diskuteret, men også støtten til fattige lande, der især lider under konsekvenserne af klimaforandringerne.

Nøgle diskussionsemner på COP30

Listen over emner, der vil blive behandlet under COP30, er lang. Hovedfokuserne omfatter beskyttelse af Amazonas regnskoven, fremme af havets biodiversitet, spørgsmål omkring fiskeri, kvinders og arbejderes rettigheder og udfordringerne i turistsektoren. En global klimastrejke, arrangeret af Fridays for Future, er planlagt til den 14. november og vil helt sikkert sende et budskab om, at det haster.

Det nuværende årti anses for afgørende for klimaets fremtid, da det mellemstatslige panel om klimaændringer har understreget, at udledningerne skal halveres inden 2030 for ikke at overskride grænsen på 1,5 grader. Overskridelse af denne grænse kan resultere i, at store arealer bliver ubeboelige og dermed have alvorlige konsekvenser for levebrød og miljø.

Gennemgang af udviklingen af ​​international klimapolitik

FN-konferencen i Belém er ikke den første af sin slags. Det vender tilbage til Brasilien, hvor det første klimatopmøde fandt sted i Rio for mere end 30 år siden. Siden da har der været adskillige til mindre vellykkede konferencer. For eksempel blev retsgrundlaget for mange efterfølgende konferencer, Kyoto-protokollen, forhandlet i 1997, men kun forpligtende industrilande og ikke vækstlande. Denne ulighed vil også være et problem i Belém, når udviklingslandene igen kræver mere økonomisk støtte.

Udfordringerne er helt sikkert vokset de seneste år. Konflikter som dem forårsaget af Ukraine-krigen eller corona-pandemien sikrede, at klimaskattemål nogle gange blev skubbet i baggrunden. Især USA, der har de næststørste drivhusgasudledninger i verden, ramte overskrifterne på grund af præsident Donald Trumps udtræden af ​​klimabeskyttelsesaftalen. På trods af alt dette viser mange byer i USA, at de fortsat er forpligtet til klimabeskyttelse og forfølger foranstaltninger for at reducere emissioner.

Uanset de forskelligartede spørgsmål, der vil komme på bordet, er spørgsmålet stadig, om staterne vil fortsætte med at snøre støvlerne på klimabeskyttelse efter klimatopmødet i Paris i 2015 og de mange efterfølgende konferencer. De næste elleve dage i Belém vil vise, hvordan det globale klimabeskyttelseskursus vil fortsætte.

De næste store udfordringer for perioden efter COP30 er allerede fastlagt. Den næste klimakonference i 2026 finder sted enten i Australien eller Tyrkiet, og kursen for klodens fremtid vil også blive sat der.

For mere information om din egen forberedelse til World Climate Conference, besøg venligst: Watson, daglige nyheder og Greenpeace.