Alarmerende klimafare: Eksperter advarer mod ekstreme vejrbegivenheder!

Alarmerende klimafare: Eksperter advarer mod ekstreme vejrbegivenheder!

Global opvarmning er ikke længere et fjernt fremtidigt problem, men en deprimerende virkelighed, der skrider frem hurtigt og ukontrolleret. Den 4. november 2025 blev det opdaterede klimafaktapapir fra seks førende klimaforsknings- og kommunikationsorganisationer udgivet, som giver alarmerende indsigt i fremskridt i klimaændringer. Dette papir, som er blevet løbende revideret siden 2020, indeholder også for første gang resultater fra samfundsvidenskaberne og søger svar på presserende spørgsmål om årsager og konsekvenser af klimaforandringer. Som Klimafakten rapporterer, viser undersøgelser af 130.000 mennesker fra 125 lande, at 89 % af befolkningen ønsker, at deres regeringer har ambitiøse klimapolitikker.

De seneste år har vist en klar tendens: hvert år i næsten fem årtier har været varmere end gennemsnittet i det 20. århundrede, og de ti varmeste år har alle fundet sted i det sidste årti, med 2024 som det seneste rekordår. Europa skiller sig ud her som den region, der opvarmes hurtigst, som vist af Copernicus klimatjeneste. Derudover observeres en stigende ladning af ekstremt vejr. Ifølge aktuelle data stiger hedebølger, tørke og kraftig regn markant.

Klimaændringer som et menneskeskabt fænomen

Omfattende videnskabelige rapporter bekræfter, at menneskelige aktiviteter er hovedårsagen til klimaændringer. IPCC's sjette vurderingsrapport (AR6), som omfatter flere arbejdsgrupper og omkring 10.000 sider, er mere detaljeret end sin forgænger fra 2014. Den beskriver klimaforandringerne som irreversible og menneskeskabte. Global overfladetemperatur i 2011-2020 var 1,1°C over 1850-1900 niveauer. Dette er et andet bekymrende aspekt, da drivhusgasemissionerne er steget i løbet af det sidste årti, især CO2, CH4 og N2O, som rapporteret af Federal Environment Agency.

Særligt alarmerende er de sociale uligheder, der forværres af klimaændringer. De rigeste 10 % af husholdningerne bidrager med 34-45 % af de globale drivhusgasemissioner, hvilket understreger behovet for at integrere social retfærdighed i klimapolitikken. Den forventede stigning i havniveauet i 2100, mellem 0,28 og 1,01 m, vil også påvirke ikke kun økosystemer, men også vand- og energiforsyninger samt fødevaresikkerhed.

Akut behov for handling

Den nuværende klimapolitiske ordning lever ikke op til Paris-aftalens mål. Prognoserne viser, at uden hasteforanstaltninger er sandsynligheden for at overskride 1,5°C-grænsen inden 2100 mindst 50 %. Scenarier med høje drivhusgasemissioner tyder på en drastisk opvarmning på op til 3,2 °C i 2100, hvilket udgør risici i stor skala.

I lyset af denne udfordrende situation efterlyser videnskabsmænd og miljøaktivister mere beslutsomme politikker. Klimafaktapapiret og IPCC-rapporterne gør det klart, at eksisterende klimabeskyttelsesinstrumenter ikke skal stilles spørgsmålstegn ved, men derimod at en bred omstilling af energisystemet er påkrævet. Et bæredygtigt samfund kræver investeringer i klimavenlige teknologier og infrastruktur samt en omfattende tilpasningsstrategi for at afbøde de stadig mere mærkbare virkninger af klimaændringer. Behovet for handling er klart: det er tid til at sætte ord i handling.