Suche
Mein Konto
Klimakrise i Schwarzwald: Hjorte bringer skoven og vores klima i fare!
Artiklen fremhæver udfordringerne i reservatet af kronhjort i Schwarzwald og risikoen ved for store vildtbestande til skovfornyelse.
Klimakrise i Schwarzwald: Hjorte bringer skoven og vores klima i fare!
I Schwarzwalds dybe skove, nærmere bestemt i hjortereservatet ved Schluchsee, peger skiltene på alarmen. Træernes tilstand er bekymrende; mange er alvorligt beskadiget, og afkom vokser næsten ikke tilbage. Særligt grantræer, som ikke holder længe i den nuværende klimakrise, har det svært. Klovvildt, især rådyr, rådyr og vildsvin, er ansvarlige for denne knibe. En ny MDR-Wissen rapporterer, at nedskydningen af hjorte i Tyskland er steget fra 632.000 siden 1970 til imponerende 1.286.000 i 2020.
Denne høje tæthed af vildt betyder, at genvæksten af træer hæmmes alvorligt. Selvom hegn og beskyttelsesdæksler til unge træer teoretisk set kunne hjælpe, er disse foranstaltninger ofte for dyre. Ifølge Økologisk Jagtforening beløber udgifterne til genplantning med konventionel jagtleje sig op på over 17.000 euro pr. Men hvis du styrer vildtætheden med succes og drager fordel af naturlig regenerering, falder disse omkostninger til kun 2.000 euro pr.
Skovområde i fare
I Nordrhein-Westfalen er 350.000 hektar skovareal allerede blevet ramt, og de anslåede økonomiske omkostninger for skovejerne beløber sig til omkring 1,5 milliarder euro. For at modvirke tilbagegangen er naturlig regenerering absolut nødvendig, men det er kun muligt med tilpassede vilde bestande. I Bayern kræver jagtloven, at jagt skal muliggøre naturlig regenerering uden yderligere beskyttelsesforanstaltninger. Et kig på aktuelle skovbrugsrapporter viser imidlertid alarmerende tal: Kun 4 % af de undersøgte områder har et gunstigt browsingniveau.
Særligt problematisk er, at over 50 % af de ønskede blandede træarter bliver spist ud af den genvoksende blanding af træarter. Denne omstændighed er i modstrid med målene for bæredygtigt skovbrug, som er stærkt afhængig af blandede skove og løvskove. Blandede skove er ikke kun mere modstandsdygtige over for klimaændringer, de tilbyder også en række forskellige økosystemtjenester - fra grundvandsgenopladning til kulstoflagring.
Jagtudøvelsens rolle
En interessant tilgang til at forbedre situationen er at ændre selve jagtpraksis. Forslag til optimering omfatter blandt andet gennemgang og tilpasning af jagtbestemmelserne fra de føderale stater, reduktion af fodringspraksis og udførelse af effektive mobile jagter om vinteren. Disse mobile jagter kunne hjælpe med at justere vildtbestandene uden at påvirke bestandsstørrelsen.
Et andet fokus er på jægernes motivation til at ændre deres praksis i overensstemmelse med kravene til skovfornyelse. Et doktorgradsprojekt ved Brandenburg Tekniske Universitet kunne give vigtig indsigt heri. Den undersøger, hvilke tiltag der er nødvendige for at motivere jægere, og hvordan forskellige jagtmetoder har en langsigtet indflydelse på skovens udvikling. Der lægges særlig vægt på de økonomiske aspekter for at vurdere fordelene ved bæredygtig jagt for både skovbrug og økosystemer. Dette ph.d.-stipendium løber frem til september 2027 og kan give værdifuld impuls til fremtidige ændringer i skovforvaltning, der vil gavne både skove og klimabeskyttelse.
Situationen er alvorlig, og en simpel "business as usual" hjælper ikke, hvis vi ønsker at bevare vores skove og med dem værdifulde CO2-lagre. Tiden til at handle er nu!