Klimaændringer: 10 år med Paris-aftalen og de alarmerende resultater!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Artiklen sætter fokus på klimaforandringernes udfordringer ti år efter Paris-aftalen: stigende emissioner, konsekvenser og mulige løsninger.

Der Artikel beleuchtet die Herausforderungen des Klimawandels zehn Jahre nach dem Pariser Abkommen: steigende Emissionen, Folgen und Lösungsansätze.
Artiklen sætter fokus på klimaforandringernes udfordringer ti år efter Paris-aftalen: stigende emissioner, konsekvenser og mulige løsninger.

Klimaændringer: 10 år med Paris-aftalen og de alarmerende resultater!

Den 11. november 2025 ser vi tilbage på et afgørende årti siden ikrafttrædelsen af Paris-aftalen. I 2015 blev næsten 200 nationer enige om denne bindende traktat på FN's klimakonference COP21 for at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader Celsius, ideelt set under 1,5 grader Celsius. Men virkeligheden er nøgtern.

Forskere advarer kraftigt om, at vi er på vej til at overskride grænsen på 1,5 grader, hvilket kan have "ødelæggende konsekvenser". I løbet af det seneste årti har vi oplevet det varmeste årti nogensinde, hvor 2024 betragtes som det varmeste år. På trods af stigningen i vedvarende energi, som nu tegner sig for 40 procent af verdens elektricitet, fortsætter de globale temperaturer med at stige, efterhånden som landene holder sig til fossile brændstoffer, hvilket fører til alarmerende stigninger i kulstofemissioner.

Klimakrisen og dens virkninger

Statistikken er brutal. Cirka 304 milliarder dollars i økonomiske tab blev forårsaget af ekstrem varme på verdensplan sidste år. Derudover dør én person hvert minut på grund af stigende temperaturer. Luftforurening, primært forårsaget af fossile brændstoffer, kræver anslået 2,5 millioner liv om året. I 2023 nåede udledningen af ​​drivhusgasser en rekord på 65 procent over 1990-niveauet, forstærket af en kraftig stigning, især inden for kul, olie og gas, med 53,2 gigaton CO2-ækvivalenter.

Et nærmere kig viser, at to tredjedele af disse emissioner kommer fra kun otte økonomier: Kina, USA, EU, Indien, Rusland, Indonesien, Brasilien og Japan. Det, der dog er opmuntrende, er, at det kun er EU og Japan, der har reduceret deres årlige emissioner i forhold til 2023.

Vedvarende energi er i fremmarch

Et lyspunkt er fremskridtene på området for vedvarende energi. Sol- og vindenergi vil overhale kul i elproduktion for første gang i 2025. Kina har på imponerende vis øget sin solkapacitet og nåede op på mere end én terawatt i juni 2025 – ti gange mere end i 2017. Andelen af ​​elektriske køretøjer i bilsalget er også steget, fra omkring 1 procent til næsten 25 procent i løbet af det sidste årti.

Ikke desto mindre bidrager øget offentlig finansiering til fossile brændstoffer, som nu er steget til 1,6 billioner dollars om året, ikke til den positive vending. Eksperter advarer om, at de nuværende klimabeskyttelsesforanstaltninger ikke er nok til at nå de ambitiøse mål i Paris-aftalen. Prognoser indikerer en mulig global opvarmning på 2,1 til 3,9 grader Celsius i 2100. Dette kan i gennemsnit føre til 57 ekstra dødelige varmedage om året.

Forud for den kommende COP30 i Brasilien opfordrer eksperter og aktivister til, at klimamål og emissionsreduktioner fremskyndes. Situationen er presserende og kræver beslutsom handling for at transformere den globale økonomi til at være klimavenlig og opfylde kravene i Paris-aftalen.