Regeringen annullerer e-petroleumskvoten: tilbageslag for klimabeskyttelse!

Regeringen annullerer e-petroleumskvoten: tilbageslag for klimabeskyttelse!

Luftfartsindustrien mærker forandringens vinde, og det er ikke kun fremkomsten af ​​nye flyselskaber eller flyruter. Det handler derimod om det centrale spørgsmål om dekarbonisering: Hvordan kan flytrafikken gøres mere klimavenlig? Men det var netop i denne vigtige fase, at den føderale regering besluttede at fjerne et afgørende kvotekrav for klimavenlig petroleum, også kendt som power-to-liquid (PtL). Disse foranstaltninger skulle faktisk træde i kraft i 2026 og stige gradvist frem til 2030, hvilket skulle føre til en genoplivning af markedet og brugen af ​​omkring 200.000 tons e-petroleum i Tyskland.

Men nu er alt sat i bero: Den oprindelige plan på to milliarder euro til opførelsen af ​​nye PtL-systemer er reduceret markant til 100 millioner euro. Dette kunne ikke blot bringe den hurtige udvikling af et fungerende marked for e-petroleum i Tyskland i fare, men også hindre langsigtede investeringer i denne teknologi. Den føderale regering har fuldstændig fjernet den nationale e-petroleumskvote fra Federal Immission Control Act (BImSchG), hvilket vækker bekymring blandt mange eksperter, da det truer med at stille luftfartsindustrien i en konkurrencemæssig ulempe, såsom [Focus].

Et skridt tilbage i transportomstillingen?

Miljøgrupper er foruroligede og sammenligner beslutningen med et tilbageskridt i dekarboniseringen af ​​lufttrafikken. Jürgen Resch, forbundsdirektør for German Environmental Aid (DUH), udtrykker bekymringer over virkningerne af at annullere PtL-kvoten og beskriver dette som en hindring for stigningen i e-kerosen. Faktisk indeholdt kvoten oprindeligt en fast andel af el-baserede brændstoffer i luftfarten for på længere sigt at reducere CO2-udledningen. Denne foranstaltning ville have været særlig vigtig, da luftfarten ifølge EU's retningslinjer skal bruge mindst 1,2 % syntetisk petroleum fra 2030 med et mål på 35 % i 2050.

De nuværende høje produktionsomkostninger for e-petroleum og de strenge regler har indtil videre gjort økonomisk implementering vanskelig. Omkostningerne ved e-brændstoffer er i øjeblikket omkring fire til fem gange højere end for konventionel petroleum. Eksperter opfordrer derfor til internationalt samarbejde for at fremme omkostningseffektive fremstillingsprocesser - for uden en fungerende markedsstruktur vil der være ringe fremskridt inden for klimavenlige teknologier. Sideløbende med disse diskussioner diskuteres også muligheden for en brint- og e-brændstofkvote til vejtransport, hvilket skaber yderligere forvirring.

Et globalt blik på e-brændstoffer

I en international sammenligning halter Tyskland bagud, når det kommer til innovative e-fuel-projekter. Europæiske lande har annonceret i alt over 100 pilot- og kommercielle e-brændstofprojekter, mens over 150 sådanne projekter er planlagt på verdensplan. Det påpeges, at på trods af udfordringerne er e-brændstoffer afgørende for dekarbonisering, især inden for luft- og søtransport. Udviklingen inden for produktion og vedvarende energi kan resultere i, at omkostningerne falder markant i 2030 gennem teknologiske forbedringer.

Hvad er de næste skridt? Luftfartsindustrien er under pres for at bevæge sig i retning af hurtigere og grønnere løsninger, efterhånden som den offentlige mening bliver mere og mere følsom over for disse spørgsmål. Flyselskaber og andre interessenter skal forblive på vagt for at undgå at blive efterladt. Det mangler at se, hvordan regeringen finder balancen mellem økonomiske interesser og de nødvendige miljøtiltag. Tid er afgørende, og den store forretning med "grøn flyvning" skal tackles.

Sammenfattende udgør fjernelsen af ​​e-petroleumskvoten store udfordringer for luftfartsindustrien. Jo hurtigere en løsning findes, jo mere sandsynligt er det, at luftfarten kan opleve reel, positiv forandring. Så debatten om syntetiske brændstoffer er langt fra slut, og de næste par måneder bliver afgørende.