Suche
Mein Konto
Militærudgifter eksploderer: Klimabeskyttelse er i fare!
Militærudgifterne i Tyskland stiger, hvilket bringer klimabeskyttelsen i fare. Aktuelle undersøgelser viser en sammenhæng mellem oprustning og CO2-udledning.
Militærudgifter eksploderer: Klimabeskyttelse er i fare!
Diskussionen om at øge Tysklands militærudgifter til 5 procent af bruttonationalproduktet er i fuld gang. Denne beslutning, som vil fylde over 40 procent af forbundsbudgettet, er blevet skarpt kritiseret af eksperter som Michael Müller, forbundsformanden for Tysklands Naturvenner. Den aktuelle debat om militarisering af politik viser, at der er sket en ændring i den offentlige mening, som fandt sted uden en bred diskurs. Müller peger på, at ideologien om, at fred kun kan opnås med militær styrke, er vokset gennem de sidste to årtier, og at begivenhederne omkring Ukraine-krigen især kan ses som en drivkraft. Kritikere klager over, at NATO og EU endnu ikke har fremlagt en seriøs fredsplan, som fører Europa ind i en blindgyde med hensyn til fred og afspænding.
Den tilbagevendende idé om "krigsberedskab", som bliver mere og mere accepteret, står i skarp kontrast til udfordringerne med klimabeskyttelse. De potentielle konsekvenser af denne militariseringsstrategi er alarmerende: Eksperter advarer om, at øgede militærudgifter kan koste op til 300 milliarder euro om året, og der forventes dramatiske besparelser og nedskæringer på andre områder. I denne sammenhæng kan den aktive social-økologiske transformation, der er central for at bekæmpe klimaændringer, være i fare, idet beskyttelsen af jorden og klimasystemet forsømmes.
Sammenhæng mellem klimabeskyttelse og våbenudgifter
En aktuel undersøgelse fra Kiel Institute for the World Economy undersøger sammenhængen mellem klimabeskyttelsesinvesteringer og forsvarsudgifter i Europa. Analysen viser, at for hver euro, der ikke investeres i olie, kan der bruges 37 cent mindre på forsvaret. Medforfatter Joschka Wanner understreger, at fejl i klimabeskyttelsen har geopolitiske omkostninger, som ofte ignoreres. Det viser en klar konflikt mellem sikkerhed og klimapolitik, som ofte ikke diskuteres tilstrækkeligt offentligt.
Et andet alarmerende aspekt er, at krigen mod Ukraine, delvist finansieret af indtægter fra russisk olieeksport, er tæt forbundet med europæisk olieimport og deres indvirkning på oliepriserne og statens indtægter. Tiltag som en CO2-pris på mindst 60 euro eller en olieafgift på 37 procent kunne ikke kun tjene til at beskytte klimaet, men også reducere forsvarsudgifterne. At undgå olie kan spare op til 104 milliarder euro om året i forsvarsudgifter i Europa.
Globale tendenser til militærudgifter
De globale militærudgifter er steget hurtigt i de seneste år. Ifølge Scientists for Global Responsibility nåede dette op på 2,7 billioner dollars i 2024, det højeste niveau siden afslutningen på den kolde krig. NATO planlægger også at øge kernemilitærudgifterne yderligere og bringe omkring 55 procent af de globale militærudgifter i hænderne. Disse udgifter er ikke kun en byrde for de offentlige kasser, men bidrager også væsentligt til de globale CO2-emissioner; militærets CO2-fodaftryk anslås til omkring 5,5 procent af de globale emissioner.
Forskere advarer om, at en fortsat stigning i militærudgifterne kan bringe opfyldelsen af klimamålene i fare, især 1,5 graders mål, der blev sat i Paris. Der er et presserende behov for handling for både at revidere våbenudgifterne og for at fokusere mere på fredelige løsninger og diplomati. Dette er den eneste måde at sikre en bæredygtig og fredelig fremtid, der også imødekommer udfordringerne med klimaændringer.
Samlet set er der en bekymrende tendens, der bringer ikke kun den nationale og europæiske sikkerhed, men også samfundets økologiske ambitioner i fare. Kursen skal nu sættes til at etablere en ligeværdig dialog mellem sikkerhedshensyn og klimabeskyttelse.