COP30 i Brasilien: Europas klimamål i krise!

COP30 i Brasilien: Europas klimamål i krise!

Under presset af globale udfordringer samles verden til den 30. verdensklimakonference COP30 i Brasilien, som i disse dage vækker opsigt. [ZDF] rapporterer, at konferencen kan sætte en afgørende kurs for international klimabeskyttelse, mens de geopolitiske rammer ændrer sig hurtigt. Traditionelle klimapolitiske aktører som USA og Europa mister i stigende grad indflydelse og står over for nye udfordringer.

Med USA under ledelse af Joe Biden, som har lanceret et milliard-finansieringsprogram for klimabeskyttelsesinitiativer, peger interne tegn på forandring. Men skyggen af ​​Trump-administrationen forbliver, som trak sig tilbage fra klimahandlinger og fjernede synligheden af ​​udtrykket "klimaændringer" fra officielle dokumenter. Som følge heraf er der en alarmerende udhuling af nationale og internationale forpligtelser til at bekæmpe klimaændringer.

Europas rolle i klimabeskyttelsen

Situationen i Europa er ikke mindre udfordrende. Ifølge [ingeniør] er der interne spændinger omkring Green Deal, som i stigende grad bliver angrebet af konservative kræfter i EU-Parlamentet. Det kommer blandt andet til udtryk i opfordringer til at øge industriens frie forureningsrettigheder. Især Tyskland og Frankrig ønsker at udskyde implementeringen af ​​centrale klimamål – et skridt, der kan skade kontinentets klimapolitik.

På COP30 vil EU-landene kræve en ambitiøs reduktion af drivhusgasemissionerne med 90 % inden 2040, selvom dette kun delvist vil blive understøttet af internationale aftaler. Fristen for at indsende nye nationale klimabidrag (NDC'er) inden 2035 blev overset af to tredjedele af Paris-aftalens underskrivere, herunder EU. Disse fiaskoer rejser spørgsmål om de fremskridt, som Niklas Höhne fra Nyt Klimainstitut ser, men ser som svage i opfattelsen af ​​de officielle forpligtelser.

Globale perspektiver og udfordringer

I en tid, hvor USA øger sin tilbagetrækning fra klimabeskyttelse, rykker klimapolitikken i stigende grad ind i sikkerhedspolitikkens søgelys. Forbundsudenrigsminister Johann Wadephul understreger vigtigheden af ​​denne politiske dimension som et nødvendigt diplomatisk instrument. Han understreger også behovet for at bevare Tysklands konkurrenceevne og teknologiske lederskab for at opnå klimaneutralitet inden 2045.

Kina på den anden side præsenterer sig selv som en betydelig aktør inden for vedvarende energi. Over 80 % af solcellerne og 75 % af batterierne på markedet kommer allerede fra Kina, hvilket udgør reelle konkurrencemæssige udfordringer for europæiske bilvirksomheder. Udbygningen af ​​solceller og vindkraft bliver fortsat fremmet, hvilket påvirker globale teknologiske forandringer og vores egne økonomiske ambitioner.

COP30 ses af forhandlere både i Belém og internationalt som en mulighed for at formulere nye bindende tilsagn. Mens der udtrykkes håb om fremskridt - især af Artur Runge-Metzger og Carolin Friedemann - er der fortsat fare for, at økonomiske interesser griber ind som en bremsefaktor i klimadebatten.

Samlet set viser den nuværende dynamik i international klimabeskyttelse, at alle nationer er opfordret til at tage ansvar og fortsætte dialogen om nødvendige tiltag. Balladen om klimamål, implementering og teknologiske innovationer er fortsat spændende, og det er stadig uvist, om og hvordan der bliver sørget for fremtidige generationer.