Klimakrise bringer freden i fare: Tysklands militær fast i fokus!

Klimakrise bringer freden i fare: Tysklands militær fast i fokus!

Klimakrisen er ikke længere et fjernt trusselsscenarie, men repræsenterer en presserende virkelighed, der truer sikkerheden på verdensplan i et hidtil ukendt omfang. Ifølge Naturens Venner står det klart, at det stigende antal svage og skrøbelige stater ikke kun fører til sociale splittelser, men også til bitre fordelingskampe og mulige konflikter. Klimabeskyttelsens fiasko lader intet tilbage at ønske med hensyn til klarhed: Faren for, at verden vil blive kastet ud i klimakrige i fremtiden, er alt for reel.

Militærudgifterne i Tyskland når i øjeblikket op på fem procent af bruttonationalproduktet, hvilket svarer til 220 milliarder euro. Prognoser tyder på, at disse udgifter kan stige til omkring 250 milliarder euro om få år. Ironisk nok mobiliseres disse midler på et tidspunkt, hvor geopolitik i stigende grad præges af klimarelaterede trusler. Efterhånden som permafrosten smelter eller naturkatastrofer stiger, bliver konsekvenserne af klimakrisen geografisk uretfærdigt fordelt, hvilket øger sandsynligheden for voldelig konflikt mellem velhavende og hårdt ramte regioner.

Klimaændringer som et militært dilemma

Et andet alarmerende punkt er, at militærsektoren selv er en af ​​de største bidragydere til CO₂-emissioner. Ifølge estimater udleder militæret omkring 5,5 procent af alle globale CO₂-emissioner. Klima- og sikkerhedsforsker Hans Holzinger understreger, at militær rapportering om udledning af drivhusgasser i høj grad lider under hemmeligholdelse. NATO udledte for eksempel næsten 200 millioner tons CO₂ i 2021, og det tal kan stige til næsten 300 millioner tons årligt ved udgangen af ​​årtiet.

I takt med at våbenprojekter og militære samarbejdsaftaler bliver ved med at få betydning, vil det ofte gå på bekostning af miljøet. EU's forsvarssuverænitetsplaner, med et budget på 800 milliarder euro, kan alene generere omkring 150 millioner tons CO₂e. Dette svarer til de årlige emissioner fra Holland eller de kombinerede emissioner fra Østrig, Irland og Finland.

Ressourcefordeling og fremtidige konflikter

Den ulige fordeling af virkningerne af klimaændringer bidrager til en ikke ubetydelig risiko for en stigning i interne konflikter. Mindre modstandsdygtige regioner, især i Afrika, er særligt udsatte. Klimaforandringerne truer levebrødet for 1,6 milliarder mennesker i Afrika – en gruppe, der kun står for fire procent af den globale CO₂-udledning. Disse dynamiske ændringer skaber imidlertid spændinger og flygtningebevægelser, der påvirker sikkerheden ikke kun i de ramte lande, men også i store økonomiske nationer som Tyskland.

Sikkerhedskonferencen i München har haft spørgsmålet om klimaændringer på sin dagsorden i flere år og viser dermed den stigende geopolitiske relevans af den klimatiske udvikling. Med 80 procent af FN's fredsbevarende personale udstationeret i lande, der er hårdt ramt af klimaændringer, bliver den tætte sammenhæng mellem klimaindsats og global sikkerhed stadig mere tydelig. Behovet for at finde integrerede foranstaltninger til at tackle disse udfordringer er afgørende for succesfuld gennemførelse af både humanitære programmer og sikkerhedsprogrammer.

I en verden præget af konstante kriser står én ting klar: Det stærke samspil mellem klima og konflikter har en afgørende indflydelse på international politik. En nytænkning af sikkerheds- og klimapolitik er afgørende for at bringe fred og bæredygtighed i harmoni, som miljøhistorikeren Verena Winiwarter rammende beskriver: "Ingen fred uden bæredygtighed. Ingen bæredygtighed uden fred." Men vejen dertil er fuld af forhindringer og kræver en global indsats og bedre forvaltning af ressourcerne.