Klimabeskyttelse i fare: Foreninger kræver omfordeling af 500 milliarder euro!

Klimabeskyttelse i fare: Foreninger kræver omfordeling af 500 milliarder euro!

Med hensyn til de fremtidige udfordringer i Tyskland bliver håndteringen af ​​forbundsregeringens særlige aktiver stadig mere afgørende. Den 12. november 2025 opfordrer miljø- og sociale foreninger samt fagforeningen ver.di til, at disse midler skal bruges specifikt til fremtidige investeringer og økologisk transformation. Initiativet, ledet af en alliance af Klimaalliancen, kritiserer regeringens nuværende budgetudkast for 2026 som utilstrækkeligt og uhensigtsmæssigt for klimabeskyttelse.

I en fælles udtalelse peger foreningerne på, at den imponerende særfond på 500 milliarder euro skal bruges til infrastrukturprojekter og klimaneutralitet. Stefanie Langkamp fra Klimaalliancen understreger, at midlerne skal strømme ind i klimavenlig infrastruktur. "Vi er nødt til at prioritere ren energi og beskyttelse af udsatte mennesker," siger hun.

Fossile projekter bringer klimamålene i fare

Særligt alarmerende er Unionens og SPD's planer om at investere milliarder i fossile brændselsprojekter, som ifølge foreningerne kan bringe den nødvendige klimabeskyttelse i fare. WWFs klimaekspert Viviane Raddatz fremhæver finansieringen af ​​fossile projekter via specialfonden som klimapolitisk forkert og juridisk tvivlsom. Kritikerne er enige: En afvigelse fra denne strategi er afgørende for at nå klimamålene.

Christine Behle fra ver.di udtrykker også bekymring over manglerne i den kollektive trafik og efterlyser flere økonomiske ressourcer til kommunerne for at kunne tilbyde en bedre service. Samtidig gør Michael Groß, formand for AWO Federal Association, opmærksom på renoveringsefterslæbet i den sociale infrastruktur. Han peger på, at over halvdelen af ​​daginstitutionerne skal renoveres for at være energieffektive og klimaneutrale, hvilket øger presset for at handle.

Hvad bruges den særlige fond til?

Bag foreningernes krav ligger rapporter, der omhandler finansiering af klimabeskyttelsestiltag samt udbygning af lokal kollektiv trafik og renoveringsefterslæb i sociale institutioner. Hvis disse udfordringer ikke løses, kan Tysklands sociale og miljømæssige infrastruktur bringe den indenrigspolitiske stabilitet i fare.

I sidste ende handler det om en fremtidsrettet politik, der har fokus på at bevare miljøet og social retfærdighed. Spørgsmålet er stadig: Vil den føderale regering tage de påtrængende nødvendige skridt for at gøre retfærdighed over for både miljøet og borgerne?