Jagt er i forandring: Hvordan Baden-Württemberg forener dyreliv og naturbeskyttelse

Jagt er i forandring: Hvordan Baden-Württemberg forener dyreliv og naturbeskyttelse

Diskussionen om jagt i Baden-Württemberg når nye dimensioner. Der er i øjeblikket omkring 51.000 jægere her i landet, som går i skoven af ​​mere end bare jagtmæssige årsager. Som tagesschau.de rapporterer, vokser interessen for jagttegn, især takket være naturbevaring, og klimaforandringer. Billedet af jægeren har ændret sig; I dag ser de sig selv som vogtere af balancen mellem vildt og skov.

Men jagten er også under kritisk observation. Det bliver gentagne gange kritiseret, at det er forældet, og at ikke alle jægere har tilstrækkelige kompetencer til at tage ansvar for den vilde dyrebestand. En aktuel drevet jagt i Waldkirch, hvor 140 jægere planlægger at dræbe 40 dyr, rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er sådan overbefolkning skal håndteres i vor tid. Et kig på innovative løsninger kunne være behjælpelig her.

Jagt som led i naturplejen

Alexander Held, jæger og skovforsker, understreger i sine bemærkninger, at jagt ikke kun har et økonomisk aspekt, men også yder et afgørende bidrag til naturbevarelsen. Hunting and Wildlife Management Act (JWMG) i Baden-Württemberg har til formål at harmonisere sociale, økonomiske og økologiske interesser med vilde dyrepopulationer. Det bliver mere og mere almindeligt, at vilde dyr som grævlinger, vaskebjørne og ræve findes i byområder, hvor bestandene ofte er ti gange højere end i landlige skove.

For at afhjælpe konflikter mellem mennesker og vilde dyr griber byjægere som Frank Beutelspacher til handling ved at opsætte fælder og træffe afskrækkende foranstaltninger. Især i Stuttgart laver Dachsburg store skader, hvilket viser, at samspillet mellem natur og mennesker ikke altid forløber gnidningsfrit.

Strid om jagtfrie zoner

Et andet varmt emne i debatten er udvidelsen af ​​jagtfrie zoner, som kan observeres i Schwarzwalds nationalpark, hvor jagt ikke længere har været tilladt siden 2019. Vildtforvaltere rapporterer, at der ikke er nogen overbefolkning i denne zone, men det er til ringe tryghed for de lokale beboere. De frygter skader, der kan forårsages af den voksende dyrebestand. De opdager, at træer i nationalparken vokser ud igen selv uden jagt, samtidig med at skoven forandrer sig.

Også dyrerettighedsorganisationen PETA tilslutter sig diskussionen og argumenterer for, at jagtens mål ikke kan forenes med naturbeskyttelse. Hun går ind for kastration som en alternativ metode til at regulere dyrelivspopulationer. Det er derfor nødvendigt med koordinerede tiltag og formidling af information for at forme forholdet mellem mennesker og natur.

Afslutningsvis kan det siges, at jagt i Baden-Württemberg fortsat er et komplekst spørgsmål. Balancen mellem tradition og moderne naturbeskyttelseskrav er svær at finde. Det bliver spændende at se, hvordan det juridiske og sociale miljø for jagt og omgang med vilde dyr udvikler sig i de kommende år.